Kalenderen
Kommende events.
1. juni 2026 · Copenhagen
Element Festival 2026 - Børn med Høj Begavelse (1. juni 2026)
Den 1. juni 2026 havde vi på årets ELEMENT FESTIVAL fokus på højt begavede børn og de såkaldte Dobbelt Exceptionelle Børn (2E børn), altså børn med høj begavelse + diagnose. Tak til et helt fantastisk Børne/unge-panel, Dea Franck, fagfolk og forældre for rørende og tankevækkende samtaler om at være højt begavet og om (mis)trivsel i skolen. Dea Franck udtrykker det ret klart når hun omtaler højt begavede børn i mistrivsel, som børn der ofte (læringsmæssigt) er understimulerede - børn der har behov for at blive udfordret og få lov til at "stå på tæer". Vi oplevede en generel enighed på scenen og i salen om, at der skal relativt lidt til (fra "Voksen-Danmark") for at skabe markant bedre trivsel og læring for højt begavede børn. Det skylder vi børnene og deres familier – og samtidig vil det være med til at frigøre et kæmpe uforløst potentiale til gavn for både erhvervslivet og velfærdssamfundet. Tak til Gifted Children Danmark, Bo Lauritsen, Alvin Sareen, Helle Kyhnau Steffensen, Pia Lægaard Andersen, Nanna Marie von Qualen, Sarah Moshage Ahola, Jan Andreasen (Gentofte Kommune), Lotte Rod, Aiko Enna Bay, Mental trainer Catrine Vienna Rasmussen og mange flere Arrangementet 1. juni 2026 er lavet med støtte fra Erhvervsfyrtårn Life Science og medfinansieret af den europæiske union.
3. juni 2026 · Actura Element - Islands Brygge
Element Festival 2026 - TRIVSEL TIL BØRN MED AUTISME, ADHD OG HØJ BEGAVELSE
Den 3. juni 2026 havde vi på årets ELEMENT FESTIVAL fokus på at skabe bedre livsbetingelser for børn og unge med autisme, adhd og høj begavelse? Hvad betyder det for barnet, familien og erhvervslivet når neurodivergente børn er i (mis)trivsel? Hvordan afhjælper vi mistrivsel og skolevægring samtidig med, at vi skaber plads til at drømme og forløser potentialer i et trygt fællesskab? Dagen bød på spændende oplæg fra fagpersoner samt samtaler med børn og unge med diagnoser og/eller høj begavelse. Mød bl.a. Carsten Dahl (Pianist, kunstmaler og savant autist med adhd), Pernille Darling (speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og seniorforsker), Tony Bech (Branchedirektør Dansk Erhverv), Nanna Marie von Qualen (Forfatter og cand.mag. i pædagogik og psykologi), Karin Liltorp (Forperson for Foreningen for det Fleksible Arbejdsliv), Alvin Sareen, Morten Olesen og Philip Højsholt.