Om projektet

Vi taler med børnene,
ikke kun om dem.

Actura Talk er et projekt om børns trivsel. Vi samler fagfolk, pårørende og børn til samtaler, filmer dem i fuld længde og deler dem gratis.

Hvorfor vi gør det.

Samtalen om børn i mistrivsel handler ofte om det, der ikke fungerer. Om ventelister, diagnoser og alt det, et barn har svært ved.

Vi ville prøve at vende den om. Hvad sker der, hvis vi i stedet spørger, hvad der rent faktisk virker? Hvad der giver mening for det enkelte barn, og hvad de voksne omkring det har set lykkes?

Det er de samtaler, vi optager. Ikke som færdige svar, men som erfaringer, andre kan bruge.

“I stedet for at fokusere på det, der ikke fungerer, og på problemerne ved en diagnose, burde vi se på det, der virker for den enkelte og giver mening for dem.”

Sådan foregår det.

Samtalerne holdes foran et publikum og optages undervejs. Der er ingen manuskripter og ingen klipning i utide.

01

Foran et publikum

Samtalerne finder sted live, med tilhørere i rummet. Det holder tonen ærlig og nærværende.

02

Hele samtalen

Vi optager samtalen i fuld længde. Nogle bliver til klip, andre lægges ud, som de er.

03

Frit tilgængeligt

Samtalerne ligger frit på sitet. Du behøver ikke en konto for at se med.

Hvem der deltager.

Psykologer, pædagoger, læger, iværksættere og pårørende. Og ikke mindst børnene og de unge selv, som sidder på scenen på lige fod med de voksne.

Det er ikke et ekspertpanel, der taler hen over hovedet på nogen. Det er en samtale, hvor den, det handler om, også har ordet.

Bag projektet.

Actura Talk er et initiativ fra Actura i København. Actura har i mere end ti år arbejdet med børn og unge med autisme, ADHD og høj begavelse, og med at hjælpe dem tilbage i trivsel.

Undervejs er der samlet metoder og erfaringer, som virker for nogle børn, men som sjældent når længere end til de familier og fagfolk, der står midt i det. Projektet er vores måde at dele dem bredere.

Læs mere om Actura

Start medén samtale.

Resten venter, når du har tid.

Se alle talks